|   | 
    
          
      Men vi kender en tidligere ejer, reklamefotograf Louis
      Schnackenburg, der i september 1950 startede vognen i et gadeløb i
      Korsør (tidligere omtalt i BhT i artiklen om Carl Amelung). Vognen var
      også med ved et løb i Værløse to måneder senere, og Deres ærbødige
      var meget imponeret af nogle præcise piratvendinger, den udførte på en
      af tyskernes efterladte rullebaner af betonklodser. Ved begge lejligheder
      blev vognen dog distanceret af de hurtigere M.G. TC som blev kørt af Bent
      Steffensen og 
     | 
      | 
    
       Frede
      Lillelund. Og det fik Schnackenburg til at skifte til sådan en.
      Schnackenburg erindrer hverken hvem han købte vognen af, eller hvem han
      solgte den til, men jeg kan huske at den omkring det tidspunkt ofte holdt
      parkeret på Teglgårdsvej i Skovshoved. 
      I 1965 købte DVK-medlem Henning Thyrre den af Arne Larsen og en anden,
      der var blevet medejer. Den var på det tidspunkt totalt skilt ad,
      sandblæst og primet i en militær carrygul farve. Der havde været ild i
      det elektriske anlæg, og instrumentbrættet var røget med. Thyrre gik i
      gang med restaureringen, meldte sig ind i en engelsk mærkeklub, der hjalp
      med oplysninger og fik desuden kontakt med en hollandsk ejer af en
      identisk vogn, som var i stand til at lave tegninger af blandt andet
      instrumentbrættet. Motoren blev hovedrepareret, men Thyrre stillede
      efterhånden arbejdet i bero for at kaste sig over andre
      gammelbil-projekter, og efter at han var flyttet fra Fredensborg til
      Jylland byttede Thyrre for ca. 5 år siden sin Triumph til en Morgan hos
      Fuglsbjerg. Hos ham faldt Gitte og Sten Laursen for den. Fotografierne
      fortæller om fuldførelsen af restaureringen.  | 
      | 
    
       Det blev Gitte Laursen, der korte
      debut'en i løbet 20. august, og hun fortæller, at vognen har perfekte
      køreegenskaber. 
      Triumphs mærkehistorie skal vi ikke her komme nærmere ind på, men man
      tør vel sige, at modelprogrammet i 1930'rne var lettere forvirret.
      Modelbenævnelsen Gloria dækkede vogne med flere motorstørrelser og
      Southern Cross var et navn, Triumph lancerede allerede på en tidligere
      sportsmodel. Gloria var normalt en almindelig sedan som Triumph lavede
      1934-35-36, med forskellige både 4- og 6-cylindrede motorer, der grundede
      sig på en halv topper fra Coventry Climax, men stærkt ændret af
      Triumph. I 1934 blev Donald Healey ansat som udviklingschef, og han havde
      formentlig især ansvaret for sportsmodellerne. Den mest ambitiøse var en
      kopi af den 8-cylindrede Alfa Romeo med dobbelt overliggende knastaksel.
      Kopien blev formentlig kun lavet i et enkelt eller nogle ganske få
      eksemplarer - og tilsyneladende i forståelse med Alfa Romeo. Til gengæld
      skal Triumph have leveret motorcyker til Mussolinis hær! Healey forsøgte
      sig selv i et Monte Carlo løb med en Triumph, men uden  | 
      |