|
Bilhistorisk Tidsskrift 85/1986 side 8 |
|
|
På automobiludstillingen i Forum i 1933 stod vognmand
Brimers Dodge drosche - K 900 - på SMC standen. Valdemar Olsen fortalte
at karrosseriet var en helt ny model, som blev bygget efter det nye
reglement for Taxa i København fra september 1932. Han huskede også, at
konkurrenterne på udstillingen hævdede, at karrosseriet var samlet af
udenlandske dele; men det var helt og holdent bygget i Asnæs.
Arbejdsstyrken var da tolv mand. Det var denne vogn, der gav fabrikken det
store skub fremad. Den dannede grundlaget for en seriefremstilling til
Taxa, med serier på op til 24 vogne. Den samlede droscheproduktion indtil
besættelsen var ifølge Valdemar Olsen ca. 190 eller næsten 30% af alle
droscher i København. For Bohnstedt-Petersen byggede Asnæs midt i
trediverne ca. 30 lukkede fempersoners Plymouth, der overvejende blev
brugt som lillebiler. |