| |
Paaske. Man skal altsaa skynde sig,
hvis man vil have et Glimt af den.« Fire dage senere var den igen i
avisen —denne gang med billede og under overskriften: »En
Eventyrvogn til 28.000 «. Det bemærkes, at Alvis ikke vil blive
noget udbredt mærke; dertil er den for pebret i prisen. Bilen har
altid været mørkeblå, og vi kan i fabrikkens car record læse, at
den blev leveret |
|
med speedometer i kilometer, en ekstra
baglygte og en dåse blå maling! Den lykkelige ejer var grosserer
V. L. Amdrup, Frederiksberg.
Efter krigen blev bilen indregistreret af Amdrups enke,
og i 1955 blev den købt af mekaniker Carl Petersen i Studiestræde,
som havde den til 1961. Derefter var den et år hos Vagn Louis
Hansen og to år hos Carl Erik Aller, |
|
|
Palle Suenson kørte altid med ACE-pladerne på hjulene.
som solgte den til Erik Dinesen. Dinesen har fået den
smukt restaureret, og vognen fremtræder nu som ny.
1937 Speed 25
Den sidste Alvis, Cai Caspersen importerede, er Ole
Berings grønne Offord drophead coupé. Den blev bestilt af direktør Kay
Suenson, der, såvidt man kan se i dens car record, fik en række særlige
ønsker opfyldt. Vognen fik en forlænget ratstamme, bagkofanger,
ACE-plader til hjulene og reservehjulskappe, samt — ligesom de to andre
»danske« Alvis'er — instrumenter i metriske mål. Karrosseriet var
lakeret med en farve ved navn dust-proof grey med grøn staffering, grå
kaleche og grønt indtræk.
Bilen var opklodset et stykke tid efter krigen og blev
senere overtaget af Kay Suensons nevø, professor Palle Suenson. Den har
to gange været
Ole Berings 193 7 Speed 25, |
|
