|   | 
    
         
     | 
      | 
    
     FORSIDEN: 
    
    14.-22. marts 1914 arrangerede Dansk Motor Klub og
    Automobil- & Cycle-Grosserer-Foreningen Udstilling af Motorcycler og
    Biveis-Automobiler i Tivolis koncertsal i København. På den mest
    fremtrædende plads, ret for indgangen, havde Hans Lystrup og hans
    hovedforhandler i København, Hersleb Christiansen, stande nr.28 og 29, 
       På Hans Lystrups var udstillet 3 5/12 PS Wanderer
    automobiler, en tandem, en »Puppschen« og en varevogn. Desuden 4 Wanderer
    motorcykler af modellerne 2 PS (encylindret) 3 PS, 3 V4 PS og 4 PS (alle
    2-cylindrede), Englebert gummi, diverse tilbehør, og til venstre, en
    gennemskåren Minerva ventilløs motor. I forgrunden en
    demonstrations-magnet. Hersleb Christiansen, med forretning Rådhuspladsen
    77, udstillede 2 Sunbeam og 2 Wanderer motorcykler, en topersoners Wanderer
    5/12 PS bil (til venstre i baggrunden), en 5/15 hk Bugatti, et Morris Oxford
    chassis, en 3/6 hk Sports Cyklonette og en 3/5 hk Vare-Transport Cyklonette,
    solgt til hofbager Olsens Søn. Et stort glasskab rummer talrige
    sølvpræmier. Foto venligst udlånt af fru Ingeborg Lystrup.
      | 
      |