|  |  
 
        
          |  De fire bøjlers form i plan blev overført til
            fire stykker vandfast masonite, og disse masonitestykker dannede
            skabelon for aftegning af bøjleformen på en bordplade af 22 mm
            spånplade. På bordpladen blev en række 38 mm træklodser
            påspændt med 21/2" træskruer. Træklodserne, der
            skulle forme bøjlerne ved overgang til bøjleskaft, blev savet på
            svejsesav og båndpudset på den krumme flade. Disse overgange |  | var forskellig for de fire bøjler og havde form
            nær et cirkelslag med radius ca. 150 mm.Listerne blev påført
            vandfast lim og lagt sammen med papirunderlag på bordpladefixturen.
            Med en skruetvinge midt på bøjlen som udgangspunkt påbegyndtes en
            opspænding, der tvang de seks lister ind mod træklodserne. Op mod
            30 skruetvinger blev brugt. Efter et døgn i spænd blev der løsnet
           |  |  | Det særprægede rudearrangement i kalechesidestykkerne
      hører til en Willys Knight. Foto udlånt af E. Lorentzen,
 og bøjlen fjedrede kun få mm tilbage.
 Herefter forestod et større høvlearbejde med bugthøvl og
      pladelære for at fremstille bøjleprofilet. Derpå gentog arbejds
      processen sig fire gange med ændrede fixturer.
 Efter afpudsning med sandpapir blev bøjlerne lakeret med
      klar lak.
 
 Stålstængerne
 Medens træbøjlerne kunne fremstilles efter de originale var det
      umuligt at rekonstruere stiverne efter det der var tilbage efter den før
      omtalte kaleche' ombygning. På det tidspunkt jeg gik igang med
      stiver-problemerne var min Touring den eneste 1930 der var opført i
      klubbens vognliste, så der var ingen hjælp at hente. Imidlertid fik jeg
      kontakt med en hollænder, der havde importeret en norsk 1929 Touring, og
      han opmålte sit kalechestativ. Og ved at sammenholde tegningen med de
      stumper jeg havde, kunne jeg konstatere at Chevrolet 1929 og 30 havde
 |  |