|  | cykler, alle fra østlandene. Vi måtte ikke deltage, da vi
      kom fra Vesteuropa, men ledelsen inviterede os alligevel med i sidste
      øjeblik. Masser af tilskuere flokkedes om vore biler, og selv TV fik øje
      på os, yes Sir! Lørdagen gik med køretekniske prøver på banen med et
      afsluttende korso gennem byen. Om aftenen atter fest - ak ja, med
      champagne til sidst.Næste dag fortsatte løbet fra morgenstunden. Dagens
      højdepunkt blev, da sportsvogne fik lejlighed til at køre nogle runder
      på banen så hurtigt, som man lystrede. Den ene halvdel af banen var afspærret,
      men den anden var åben for almindelig trafik samtidig, alt imens
      tilskuere stod langt ude på banen, så efter første runde slap jeg
      speederen og tog det roligt resten af løbet, - der opstod selvsagt flere
      farlige episoder.
 Søndag regnvejr og kurs mod Berlin igen. Vi blev berømte
      fordi vi altid kørte åben, det gør man åbenbart ikke i DDR - i
      regnvejr. En af BMW-erne havde defekt kobling, så det var om at holde
      vagt i krydsene, så han komme igennem uden at skifte gear. Vi tog det som
      en oplevelse! De 350 km tilbage til Berlin klarede vi på 5 timer, men jeg
      var lidt urolig for en bankende lyd undervejs fra højre baghjul, så ved
      første lejlighed undersøgte jeg sagen.
 |  | Ganske rigtigt en defekt gummibøsning i støddæmperen, det
      var de fandens veje. Om aftenen i Berlin igen fest, behøver jeg at sige,
      det blev sent. Vi var trætte da vi gik i seng.Næste formiddag kørte pigerne til Pottsdam på sightseeing
      med en af vore værter, selvfølgelig i en toptunet BWM 327/28. Yngve og
      jeg benyttede dagen til at bese alle de godt gemte garager, som gemmer de
      dejligste biler og mange reservedele. Tilsyneladende er det god skik at
      eje en BMW 328, for alle på holdet havde en i garagen. Om aftenen var
      både pigerne og vi glade for alt, hvad vi havde set, så vi holdt fest,
      afskedsfest til kl. ? !!!
 Tirsdag middag hjertelig afsked efter nogle uforglemmelige
      dage og af sted hjem til de kendte omgivelser og arbejdet. I Warnemünde
      kun 5 minutters eftersyn - vi kom frem 5 min. før færgen sejlede ha ha -
      og ved 9-tiden om aftenen drejede jeg tændingsnøglen for sidste gang på
      den tur, vel hjemme i Ishøj.
 Bilerne gik upåklageligt på hele turen bortset fra den
      støddæmperbøsning, hele 9 km på literen viste regnskabet, så det var
      et pænt resultat. Veteranbilerne i DDR er alle i fin stand, men lak og
      krom lader meget tilbage at ønske, man kan ikke få de rigtige
      materialer. Det var næsten alle
 |  | biler af tysk og tjekkisk oprindelse, biler vi ikke ser på
      disse breddegrader, enkelte Fiat og en enlig kæmpe Packard. Mercedes og
      BMW i alle varianter og årgange, Tatra, Aero, Jawa. En særlig perle fik
      vi også set. Det var SMW-fabrikkens fabriksracer AWE, som i halvtredserne
      temmelig ofte kørte Porsche-racerne agterud. Den var i fin stand og
      privatejet. Den skjuler en 6-cylindret 1,5 liters motor med 2 overliggende
      knastaksler og er udstyret med de oprindelige 3 dobbelte Webere.Det var en dejlig tur, og man viste os overalt stor
      imødekommenhed. Vi er de første fra „vesten", som har deltaget i
      dette løb.
 
 Siden Sidst 
 (fortsat fra side 4)
 holdsvis Motorjournalen og Motor. Det er Anders Clausager, i anledning af
      at han har sluttet en sjælden uddannelse som bildesigner i England. Og
      maskinfabrikant Anders Andersen i Espergærde, der har fremstillet et
      eksemplar af en diesel-drejestempelmotor, konstrueret af Mogens Teisen fra
      FDM. Begge artikler anbefales. - - -
 |  |