|
hjem. Ring til politiet, det er uhørt, at mine sognebørn
bliver bestjålet på en sådan højhellig aften." Så forsvandt han
med min familie i sin Folkevogn.
Ene og forladt stod jeg der i sneen, medens kirkeklokkerne
ringede julen ind. Julestemningen var borte, hjulet var væk, møtrikkerne
også, ellers kunne man have fået reservehjulet monteret. Donkraften lå
selvfølgelig i garagen.
„Glædelig hjul," ønskede formanden fra
ligningskommissionen. En flink mand i grunden, undtagen når vi til det
årlige torskegilde diskuterede fradrag på biler og deslige. Vi var nu
sjældent enige. Men i nødens stund kommer man pludselig hinanden ved i
sådant et lille sogn som Risskov-Vejlby var dengang. „Tag dog og ring
til Kriminal Petersen" (navn opdigtet). „På sådan en aften? Det
kan man vist ikke," mente jeg. „Okke jo, han skal ikke have sin
julegrød før halvsyv, og hunden lufter han alligevel kl. 6. Du må gerne
låne min telefon."
Som sagt så gjort. Han var meget imødekommende. „Det
lyder tosset Bredstrup, men jeg kommer omgående." Det var altså i
1963. I dag stjæler man da hele bilen, uden at politiet kan overkomme at
eftersøge, og slet ikke en juleaften.
Kriminal Petersen ankommer, og jeg forklarer hvordan og hvorfor jeg
holder her.
|
|
Meget grundigt
går han til værks og noterer navn, adresse og fødselsdag, ser på
kørekortet, og lugter diskret til min ånde. Ballonerne var ikke
opfundet. Hjulstørrelse, dækdimension, alt blev noteret i hans sorte
bog. Vi grundede meget over, hvordan et hjul kunne tages af uden donkraft.
Nu opdagede Kriminal Petersen fodspor i sneen på venstre
side af bilen. „Hold min lommelygte mens jeg måler sporene." Sko
nr. 43, de meget kraftige, specielle riller, som denne gummisål var
forsynet med, blev omhyggeligt tegnet af i bogen. Jeg følte mig som
Sherlock Holmes' tro følgesvend, medens jeg fulgte optegnelserne.
Pludselig begyndte mine egne fødder at blive så underlige
nede i skoene. Jeg havde købt dem for få dage siden hos Hector. Diskret
begyndte jeg at lette lidt på benene for at kikke på rillerne. De
lignede faktisk dem hr. Petersen tegnede i sin bog. Jeg var lidt skamfuld,
da jeg gjorde lovens mand opmærksom på fænomenet, at tyven muligvis
også kunne have samme skonummer og lighedstegn som mine. Heldigvis
ødelagde jeg dog ikke hans julehumør. „Vi finder hjulet og tyven, vær
sikker på det." Chang, som hans hund hedder, snusede da også
interesseret til de mystiske fodspor og lidt efter til mine sko, så
tissede den |
|
på mit venstre forhjul. Vi ønskede glædelig jul og tak
for hjælp og ulejlighed. Men oppe i kirketårnet sad julenissen og
grinede!
Tre uger efter modtog jeg mit hjul, og politiet gav mig
følgende forklaring: ,
Tyven, der var nordmand, havde bekendt. Han var på rejse
gennem Danmark i en stjålet Mercedes fra Frederikshavn. Var punkteret 2
gange og måtte nu „låne" et hjul. Ved Vejlby Kirke stod lige det
han søgte så han kunne komme videre. Han indlogerede sig på Hotel Royal
i Århus for julen. Efter en god nytårsaften forlod han hotellet uden at
betale sig regning på kr. 700,00. Portieren havde dog sikret sig pant i
hans Mercedes og mit forhjul, og nummeret på bilen. I Nyborg stod
politiet og bød ham:
GODT NYTÅR.
PS: Jeg har på beddingen en Austin Seven 1932. Forlygterne mangler (de er
ikke stjålet). Skulle der være nogen af medlemmerne der har sådan nogle
er jeg køber.
Jens Bredstrup |
|
