| |
Maler Olsen i Ugerløse håndmåler vognen med pensel. Der sluttes af
med klar lak.
torbremse. Systemet kan også bruges til at nedsætte kompressionen for
at lette opstart med håndsving.
Der er en automatisk karburator af Rovers egen konstruktion,
placeret under gulvet langt fra motoren. Tændingen er enten med
summerspole eller med højspændingsmagnet.
Koblingen er med metalplader der løber i olie, der er tre
gear frem og et bak. De betjenes på de ældste typer med en ratgearstang.
I højeste gear er topfarten op mod 50 kmt, og motoren er i kraft af stort
omdrejningsområde og store svinghjul meget smidig.
Hans Sørensens eksemplar er ikke af den ældste type og
afviger fra de nævnte specifikationer på nogle punkter. Der er udvendig
gearstang i kulisse og forstærkningerne på asketræsvangerne er af båndjern.
Eksemplaret har chassisnummer 1132 og fabrikken mener i dag
at vognen er udgået fra den 4. januar 1905.
Kort efter sin fødsel i 1904 kom Rovers lille tekniske
vidunder på sin første ildprøve. I august 1904 slog den alle andre
engelske og kontinentale vogne i sin klasse
|
|
i Sunrising Hill Competition og i en "Standing
Mile" konkurrence i Blackpool kørte den på bedre tid end tyve
større vogne på fra 10 til 20 h. p.
I 1905 fulgte en anden bedrift, da R. L. Jefferson, som
tidligere havde været vidt omkring på Rover cykler, på 31 dage i
september-oktober tilbagelagde over 4.000 kilometer i en 8 h. p. med
Konstantinopel |
|
som mål - det gik gennem egne hvor der aldrig
før var set en bil.
Den livlige 8 h. p. blev i øvrigt anset for at være for
livlig, og blev erstattet af en 6 h. p. med mindre cylindervolumen.
Produktionen af 8 h. p. blev dog genoptaget og modellen var næsten
uændret til 1912, da Rover gik over til en- og tocylin-
(fortsættes side 19) |
|
|
