| 
    (fortsat fra side 12)  
      fast gennemsnitshastighed - en hastighed der for vogne efter 1927 var sat
      til 40 kmt - og med smalle veje - stærkt trafik m. v. måtte der køres
      som en brækket arm for at holde farten. 
         At veteranvogne har fået publikums interesse er en
      kendsgerning — og det må vel være i alles interesse, at mulighederne
      for at skabe forståelse for vor interesse fremmes - således at den
      egoistiske tendens, der hersker blandt nogle veteranejere må høre
      fortiden til. - En mulighed for forståelse må udnyttes - og mulighederne
      er til stede i fuldt mål, hvad dette rally viser - og som bilmuseets
      store deltagelse har været væsentlig medvirkende til. Manøvreprøver -
      en afveksling for deltagerne og underholdning for publikum. Med en Storm
      P-agtig kombination af et ringeapparat, blinklys og et telegrafapparat
      kunne både ses, høres og læses, hvor forbistret svært det er at køre
      i en højre- og så en venstrebue og ramme kontaktpunkter medforhjulene! 
         Sol, sommer og glade mennesker - frokost i museets cafeteria
      - i selskab med gode veterankolleger — en tilsyneladende god frokost,
      men desværre var tiden forknap og betjeningen noget vrangvillig -men
      ellers var livet herligt.
      | 
     | 
    Marielyst! Mennesker og atter mennesker - solbrune -
      rødskoldede - tonsvis af bare strittende tæer på vejen lige op til
      forhjulene - totalt trafiksammenbrud - politiets hylende sirener -
      benzinos, fest - sommer og solskin - humør over Danmark! 
         Jo - veteranbiler - det er sagen!  
         Afslutning i Nykøbing - uddeling af plakette til alle, der
      har gennemført løbet - sponsorgaver - reklamer og hvad der ellers hører
      til - en lang, trættende, men festlig dag var overstået. 
         - Og som således fortalt forløb det tredje internationale
      veteranrally på Lolland-Falster - idet jeg desværre ikke kan meddele
      løbets sidste afsluttende fase med gallamiddag på Ålholm slot med
      middag i spisesalen og efterfølgende bal i riddersalen - præmieuddeling
      m. v. - formedels at betingelserne for deltagelse heri var obligatorisk
      smoking og selskabsdress - eftersom jeg kun ejer veterankøretøj, men
      ikke veterantøj. 
         Fra den lokale presse kan bringes den pompøse vinderliste: 
      Johnny Råben Levetzau - Gerhard von Raffay - Grete Jacobsen - Ib Jacobsen
      -Johnny Råben Levetzau - prinsesse Birgitte de Bourbon Parma - Bodo
      Bettelevski - Heinrich von Ritter - Timm
      | 
    
     | 
    Sieverts - Lesley Magnusson - Johnny Råben Levetzau - Aulus
      Pakula - Svend Hauberg og Per Jensen.  
      Nørreballe, den 4. juli 1973. Find Nielsen
       DVMC 10 ÅR  
      Dansk Vintage Motor Club fejrede sit 10 års jubilæum med et
      Himmelbjerg-løb. 
         I sin tid blev klubben vist nok stiftet på grund af en
      misforstået opfattelse af hvad Dansk Veteranbil Klub stod for, men som
      tiden er gået er det heldigvis blevet ryddet af vejen og i de senere år
      har vi da kunnet glæde os over meget nær tilknytning mellem de to
      klubber - og mange fælles medlemmer. Et udslag af det gode forhold er
      også at vi inviterer til hinandens løb. 
         Himmelbjerg rallyet den 10. juni havde over 50 deltagere,
      hvoraf de 4 på motor- cykel. 
         På næste side ses foroven tre billeder fra begivenheden.
      Køretøjerne er fra venstre Arhøjs Harley-Davidson med sidevogn, en
      Plymouth 1930 cabriolet som tilhører Niels Hasager og længst til højre
      et sjovt pickup karrosseri på en Chevrolet 1932. Den er værkstedsvogn
      for Aksel Rasmussens veteranbilværksted i Storring ved Galten.
      | 
     |