|   | 
          
             TIL ADVARSEL 
               En mærkværdig affære har fundet sin afslutning ved vestre landsret. I 1966 var en ung
            dansker som er bosat i Gøteborg så dumdristig at stille en Ford A roadster fra 1929 ind til et firma i
            Jylland og bede om at få vognen totalrenoveret. Vognen blev restaureret og har da også siden vundet
            førstepræmier i Sverige. Men da vognen var klar i sommeren 1969 lød regningen på 35.389 kroner og det
            nægtede ejeren at betale, blandt andet med henvisning til at vognen var lovet færdig før. 
               Ejeren havde allerede betalt de godt 19.000 kroner og ville ikke betale mere. Han mente
            værkstedet havde skrevet for mange timer på. Landsrettens kendelse gik ejeren imod, han fik kun godskrevet
            250 kroner. Han blev dømt til at betale resten, plus renter og 3.500 kr. i sagsomkostninger. 
               Denne sag bør tjene til skræk og advarsel. Sørg altid for at få skriftligt tilbud på
            større arbejder, der udføres ude og vær mere end forsigtig med at give carte blanche. 
               Et DVK-medlem, der dels er Ford A- kyndig, dels i sit daglige arbejde gennem mange år har
            beskæftiget sig med kalkulationer i bilreparationsbranchen, har haft lejlighed til at se den omtalte vogn
            før  | 
           | 
          
             og efter restaureringen. Efter vor eksperts mening er det ikke nogen særlig enestående
            restaurering og med grundige kalkulationer kommer han til et beløb, der i hvert fald ikke er højere end
            10.000 kroner. Muligvis havde vognens ejer ikke en sådan ekspertbistand til rådighed i retten, under alle
            omstændigheder blev det altså en særdeles bekostelig sag for ham, og spørgsmålet er om ikke det samme
            er sket andre steder for folk, som blot ikke har villet stå ved offentligt, hvor uforsigtige de har været
            og derfor har betalt uden at kny.
             LÆSERBREV 
            Som det jo er alle „aktive" veteranbilfolk bekendt, er der til hvert løb en bedømmelse af de
            fremmødte (fremkørte) biler. Bedømmelsen er hver gang det store samtaleemne blandt deltagerne, hvem mon
            der nu får restaureringspræmien ? Dommerne prøver efter bedste evne at bedømme de fremmødte vogne, og
            håber så på at deres afgørelse holder når man går vognen efter i sømmene. 
               Ingen er vel misundelige på det arbejde de udfører, for der er ingen tvivl om, at  | 
           | 
          
             der til tider kan være modstridende opfattelser af de „udstillede" genstande. 
               Nå, men der må jeg lige sige en ting, som sikkert har ligget mange på sinde, der er sgu'
            ikke noget, der er mere nedslående og deprimerende, end at man gang efter gang møder op og ser at det er
            de samme mennesker med den samme bil, der får præmie, skønt det bliver sagt, at præmien tilfalder
            NYRESTAUREREDE biler. 
               Personlig vurdering. Man må, hvis man fortsat vil have at folk skal møde op til løbene,
            ændre signaler, og samtidig vil jeg gerne opstille et forslag om man ikke for fremtiden kunne tænke sig at
            fremkomme med resultatlisten til samtlige deltagere, evt. tilsendt efter et par dage, for selv om man er
            blevet nr. 17 af 18 deltagere, er det meget rart at få at vide nr. 18 er udgået. Lidt mere åbenhed om
            bedømmelserne er ønskeligt. 
               Et par spørgsmål: 
               Har „Ford A" sektionen opgivet „den ulige  kamp"? 
               Er der mulighed for at man i næste nummer fik en løbskalender for ind- og udland ? 
               Hvordan går det med det „synsnævn" man har talt om, og rost Københavns Ford „A"
            Klub for? 
                                                  
            Bjørn Emcken  | 
            |