Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  16     side  28 & 29

  
 

klarlige modelnummerering giver endnu anledning til videnskabelige afhandlinger). Under den sideløbende betegnelse 14140 MG Super Sports opfyldte Mark IV ønskerne hos mange bilister om en hurtig, ikke for stor, og ikke mindst prisbillig sportsvogn. Mark IV betragtes som basiskonstruktion for Mark II og III, der blev efterfulgt af de berømte Magna og Magnette sports- og racervogne.
   MG modellen 18/100 — MG Six Mark III 'Tigress' — eller MG 'B' og ikke at forveksle med MGB — var afledt af 18/80 Mark II sportsvognen og meget interessant, fordi det for første gang skete, at MG forsøgte at fremstille en serie-racer, som fra fabrikken fuldstændig var forberedt og tuned til racerbrug. 'B'-typen var på 2½ liter med 6-cylindret motor og overliggende knastaksel. Udstødningsrørene blev ført gennem motorhjelmen og langs karrosseriet.
   I de følgende år opnåede MG mange sejre i internationale konkurrencer — The Irish Grand Prix, Double-Twelve, Tourist Trophy, The B. R. D. C. 500 Miles og mange andre. En prototype af modellen 'Tigress' deltog i 1930 med Callinghaml Parker i 2 x 12 timers løbet på Brooklandsbanen. På grund af uheld havde bilen ingen succes. Projektet 'Tigress' racervognene blev opgivet til fordel for Midgettyperne, der havde været i produktion siden 1929.
                                Falko Lorenz.
(fortsættes i næste nr.)

  

 

I det svenske blad MAC Nytt No. 2 feb. 1968 berettes om et forsøg på at skabe en ny Indian.
   Floyd Clymer, Los Angeles (der sikkert vil være mange medlemmer bekendt for sin enorme produktion af bøger om gamle biler efter recepten: haves 100 billeder, sakses fra andre bilbøger 100 billeder, omrøres under tilsætning af lidt text, resultat, en serie på 5 bind å 5 dollars) vil finansiere en produktion af en prototype, som tyskeren Friedel Munch i Ossenheim/Hessen har konstrueret.
   Den nye Indian skal have en sideventilet motor ,nykonstrueret efter Scout typen", 4-trins gearkasse, indkapslet triplex kæde, NSU elstarter, kæmpe Munch-bremser, Ceriani forgaffel, svingarm bagtil, og plast-tank og bagskærm. Alt i en tip top moderne m/c, når man ser bort fra ventilarrangementet; men hvorfor den netop skal hedde Indian kan være lidt svært at se, hvis man ikke lige ved, at samme Floyd Clymer i hine dage var en særdeles berømt Indian-kører og på samme tid én af fabrikkens bedste forhandlere. For Indian entusiaster kan oplyses, at der i MIC Nytt No. 3 marts 1968 på siderne 18, 19 og 20 findes en virkelig god historisk gennemgang af Indian epoken.
                             E. Ballermann.
 

Overdynen igen

Ry Andersen har en tilføjelse til sin artikel i forrige nummer af Bilhistorisk Tidsskrift om Dynesens „landevejsaeroplan":
   — En lille notits i Herning Folkeblad i anledning af løbet fortalte at Giebelhausen i sin tid købte vognen for 105.000 kroner og at han solgte den til Dynesen for 2.000 kroner — en ganske dyr vogn for Giebelhausen! Under nærmere forskning i gamle aviser fandt jeg en notits i Politiken, som fortalte at Dynesens Fiat var en gammel væddeløbsvogn fra bilernes barndom, og at den var den vindende Fiat i Berlin-Konstantinopel løbet. Hvornår dette løb blev kørt, og hvem der vandt det, har jeg ikke kunnet få oplyst.
   Så vidt Ry Andersen. Vi er i den heldige situation at have lånt et fotografi af Frank Studstrup af Dynesens Fiat, som den så ud, da han kørte Blokhusløbet med den i 1923.

  

 På fotografiet kan man se kædetrækket, man kan se at gummiet, af det amerikanske fabrikat Fisk, har dimensionen 828 x 192 og man kan se at kølerkappen er en attrap i overstørrelse, hamret op i plade, inde i skyggen under den kan man skimte en betydelig lavere køler i den klassiske Fiat-Mercedes-Mercer osv. facon, og med det ovale Fiat-emblem.

    Forsikringerne
 Antallet af tilmeldelser til forsikrings ordningen er så hastigt stigende, at der er grund til at tro at vi inden året er omme kan danne vor egen forsikringsgruppe. Skulle der være medlemmer, som ikke er orienteret om, hvad forsikringsordningen går ud på, kan nærmere oplysninger indhentes hos Kjeld Schouboe eller Bent Mackeprang.